Kondens udfældes på en overflade når temperaturen falder til under luftens dugpunkttemperatur.
Vi kender alle fugt og kondensproblemet fra vores hverdag - især i vinter-perioden. For eksempel i bilen, hvor vi oplever, at ruderne dugger. Løsningen er, at ventilatoren sættes på varm luft, der sendes op på bilens forrude. Når bilen er varmet op, er duggen væk. Den luft, vi sender op på forruden, suges ind gennem ventilations-spalter under forruden og blæses ud igennem ventilations-spalterne ved kabinens bagende. Kold luft er brugbar, hvis den luft, der suges ind, har et lavere fugtindhold end den luft, der er i kabinen. Med varm luft går det hurtigere, fordi denne kan optage en større mængde fugt.
Problemet med kondens i vores boliger er ikke nyt, og ikke et specielt ovenlysproblem. Det forstærkes i takt med øget isolering og tættere byggeri. Da vinduer, døre og ovenlys er isoleret 7-14 gange ringere end vægge og loftkonstruktioner, vil disse som regel være bygningens koldeste flader. Derfor vil fugtproblemer vise sig her først.
Allerede på projekteringsstadiet, må der tages stilling til indeklimaet, med hensyn til opvarmning og luftfugtighed. For helt at undgå kondensproblemer, kan bygningens varmeforsyning konstrueres sådan, at der naturligt opstår en luftcirkulation i ovenlysskakterne, hvorved man opnår samme princip som ved bilends forrude.
Som tommelfingerregel kan man sige, at for at ventilere et ovenlys uden særlige foranstaltninger, skal det konstrueres således, at karmen ikke bliver højere end ovenlysets halve bredde. Ved et valgt ovenlys på 80 cm x 80 cm, må karmen højst være 80/2=40 cm høj
En anden måde at undgå kondens, kunne være at måle overfladetemperaturen indvendigt i ovenlyset, på det koldeste sted, og tilsvarende måle dugpunkts-temperaturen af luften i ovenlysrummet. Hermed kan varmeanlægget styres således, at overfladetemperaturen aldrig kommer under dugpunktstemperaturen.